Lejlighed på "Fredens Stemme"

Overvejer du en tur til Thailand, er det nu muligt at leje sig ind i en lille lejlighed på Fredens Stemme.
Det er en etværelses-lejlighed med 2 senge. Der er køkken med 2 pladers-komfur, samt microovn og køleskab. Tallerkener,kopper,glas og bestik til 4 personer.
Fint lille badeværelse med bruseniche.
Pr. dag 350 Baht = ca 50 kr.
I lejligheden ligger en mappe med beskrivelse af spisesteder, indkøbsmuligheder, udflugter m.m.

Kontakt "Fredens Stemme" ved booking.

Chiang Mai

Rød chili-pasta under produktionI går søndag tog vi på "kokkeskole" 15 km udenfor Chiang Mai, et skønt sted, hvor urter og grønsager blev dyrket økologisk. Vi lærte en del om god thaimad.

Ellers hjælper vi i disse dage med praktiske opgaver på Free Burma Rangers kontorer. Vi har scannet medicinske rapporter ind, (oplysninger fra de teams der går ind i Burma, over hvad de støder på af sygdomme m.m.), vi har pakket kirurgiske instrumenter, stetoscoper og medicinske bøger, som også skal anvendes inde i junglen af FBR-teams.

Der scannes medicinske rapporter

Dette er nok min sidste blog, da det er ret ustabilt med at være på "nettet", men nu kommer vi jo også snart hjem til det kolde nord igen.

Glæder mig til gensyn med jer alle sammen hen ad vejen.

Kh Neel

Ophold på Fredens Stemme

Nu er vi igang med at hjælpe med praktiske og administrative opgaver på Fredens Stemme.


Stine har knoglet med en årsrapport, der er blevet oversat til dansk, og sendt til trykning i dag.


Lejligheden der er lavet, har vi fået til opgave at gøre hyggelig og indkøbe de nødvendige ting til,
så det er vi også i gang med.
Det fungerer godt med denne mulighed, så jeg håber der er flere der vil bruge den på ture herudtil.

Der er også blevet lavet lidt nyheder i lobbyen på Fredens Stemme, så nu bydes man velkommen mulighed for at sidde i en hyggelig sofa og se lidt af de programmer der produceres her på stedet.

Run for Relief

Så er det lørdag, dagen startede kl. 04:45, da vi skulle mødes med vennerne fra FBR kl. 06:30, og vi skulle hente Stine og Frederikke på VOP inden da.

Stedet hvor "Run for Relief" skulle afvikles, lå et godt stykke udenfor Chiang Mai.

Vi skulle hjælpe med lidt praktiske ting. Det var at servere vand, frugt og kage for alle løbets deltagere, der var ca. 5oo.

Løbet er arrangeret for at gøre opmærksom på IDP's (internally displaced people) i Burma og situationen i Burma omkring de etniske grupper. Løbet var helt igennem sponsoreret af forskellige firmaer, så de 30 kr. man gav for at deltage, var en gave til arbejdet. der kom 15.000 kr. ind- flot.

Der var rigtig mange amerikanere og nogle karenere, men vi mødte også danske Jens, som i øjeblikket er en Free Burma Ranger og er med på team i Junglen. Jens havde læst om FBR på nettet, var rejst herud og har nu været med i arbejdet i ½ år, og returbilletten er endnu ikke bestilt, godt gjort.

I dag er det bare varmt, så det er godt der findes steder med aircondition, jeg sidder lige nu og skriver på en Black Canyon cafe og nyder en kop iskaffe - lyder det ikke godt????

I morgen har vi planer om at være turister, og bl.a. se Dronning Sirikits Botaniske Have.

Hos fam. Eubank

Tøjet vi havde med, og den kvinde som fil lidt til sit ventede barn.

Besøg hos Eubanks

Wionna - husets kæledyr

I går var vi i Mae Jo og besøge fam. Eubank. Vi blev mødt af Dave, som straks inviterede til en ridetur på deres ponyer. Peter og Stine var friske, og tog nogle ture rundt.
Bagefter var vi sammen med familien i deres skønne hus, hvor dagligstuen var på terassen,og det var en perfekt eftermiddag og aften
Det var så smukt at sidde der og se ud over plantage og bjerge. Fam. bor ved siden af en stor mangoplantage.
Som det ses, har familien fået et kæledyr,en abe ved navn Wionna, 3 mdr. gammel, den var bare så sød og vandrede rundt overalt, kravlede op ad os, og undersøgte alt.

Vi fik afleveret en masse tøj, både strikket og syet, og en karensk kvinde der ventede barn, som boede på stedet, fik tøj til sin baby.
Vi kunne også overrække en kontant gave til arbejdet.
Skal hilse fra fam. Eubank, de er dybt taknemmelige for den støtte der også kommer fra Danmark, både til Good Life Club og FBR.

Vi er taknemmelige for at vi kan låne Viggos bil, det er noget nemmere at komme rundt på den måde.
I dag har Peter haft morgenandagt på VOP - det er nogle dejlige mennesker der arbejder her - skal hilse fra dem også.

Undskyld den lange pause

Det er torsdag.

Jeg er ikke på "nettet" hver dag i øjeblikket, men nu kommer der lidt.

Lige om lidt skal vi ud til Karen og Dave Eubank, det glæder jeg mig til, for jeg har ikke set deres nye sted.

Peter og Stine har lavet noget oversættelsesarbejde på en årsrapport i et par dage.

Vi vil i morgen besøge en stor botanisk have og komme ud til nogle af de andre steder, som Stine og Frederikke skal se.

Vi har det på alle måder godt, dog bliver Frederikke i øjeblikket stukket helt vildt af myg, men vi er ikke i malariaområde , heldigvis. Vi må få fat i et moskitonet.

Ha' det så godt.

KH Neel

Nye opgaver venter

Så begynder en ny uge.
De kære mennesker i Mae La, er "krøbet ind under huden på os", vi tænker meget på dem, deres svære situation, og håber der bliver en anden anledning til at være sammen med dem igen.
Her i Chiang Mai venter nye opgaver, dels på "Fredens Stemme" og dels sammen med vores venner fra FBR og Good Life Club.
På lørdag er der et løb, run for Relief" til fordel for IDP's i Burma, som vi skal være med til at forberede og deltage i.
Tak for alt det strikkede tøj Peter havde med herud, det bliver afleveret i dag eller i morgen til GLC sammen med noget af det tøj jeg havde med og de fodbolde Stine havde med.
Det er svært at forestille sig den strenge vinter derhjemme, når man opholder sig i 30 gr. eller mere, men jeg håber I holder det ud, og at foråret vil være på vej når vi vender hjem.
Kh Neel

Oplevelserne i lejren er ikke slut endnu

De studerende synger

Det Karenske flag

I dag er det Karen National Day - 129 år har staten været til.

Ved morgensamlingen var det dr. Simon der var på - det er ellers sjældent.

Han talte og der blev sunget.

Pludselig henvender han sig til os og siger tak for vores tid i lejren og 3 piger kom op til os på platformen, (hvor man altid sidder når man er dramuh= lærer) og klæder os i de fineste karen- bluser - snøft,snøft - det var så rørende. Både Stine og jeg måtte på talerstolen og sige vores tak og give en hilsen, som er dybtfølt.

Lidt senere da vi er på "vores" terasse, går der nogle "hvide" forbi, og jeg opfanger at det var danskere. 8-9 stk. som dels kommer fra "Operation Dagsværk" og fra Folkekirkens Nødhjælp.

De er ude og lave research på situationen omkring de forfulgte inde i Burma og på flygtningene i lejrene langs grænsen. Vi fik en god snak med dem, og de nåede også at blive præsenteret for de studerende, som sang for dem.

Frokosten i dag var et glas saft og lidt småkager.

I eftermiddag skal jeg "pakke klinikken" sammen, Mimmie og Tamla kommer og hjælper mig, da de skal overtage den medicin der er tilbage.

Kh Neel

Nu er det ved at være afskedens time

Sangerne i handicaphuset

Mimmie og Tamla, de to karenske sygeplejere

Vi mærker tydeligt at det nu er ved at gå op fore vore kære nye venner at vi snart forlader dem.

De kommer forbi vores hus, skal lige snakke lidt, og vil alle gerne have at vi siger at vi kommer igen.

I morges var vi inviteret til morgenmad hos "the jungleman", en af skolens lærere. Han er ikke flygtning, men har valgt at være her og være noget for en masse drenge som bor i hans hus. Hele hans familie bor i USA. Han er fantastisk og så laver han bare så god mad.

Den ene af de sygeplejere som hjælper mig i klinikken, har syet mine karen-nederdele, så de er nemme at have på - jeg kunne ikke rigtig finde ud af at få dem til blive siddende, så hun har lavet dem om til mig - men de ligner stadig det originale.

Den anden sygeplejer inviterede os til middag til aften i sit hus. der var lavet pomme frites, friteret kylling, skøn salat, hun syntes vi trængte til lidt western food. Når man spiser i et karen-hjem, er det kun gæsterne der spiser og værterne ser på, det er lidt underligt, men sådan er det.

I morgen skal der ryddes op og pakkes - vi skal deltage i det sidste stabsmøde og derefter fællesspisning. Det er Karén National Dag i morgen, så det skal fejres på en eller anden måde.

Forleden besøgte jeg huset med ofrene for landminer. De er så glade for besøg. Da vi ankom for 5 uger siden, havde Viggo S. en kontant gave med specielt til disse mennesker. Lederen af huset fortalte mig om gaven og sagde at den bliver brugt til at der serveres et ekstra måltid mad hver dag, og han bad mig hilse og sige mange tak- det betyder så meget at der også i dette hus modtages gaver til at gøre hverdagen lidt bedre. Beboerne sang for mig og bad mig sige lidt til dem, og så sang de en sang mere. Det er simpelthen så rørende og jeg vil sige jeg får lige så meget ud af det, som jeg tror de gør.

Nu er Peter ankommet til Chiang Mai - jeg har talt med ham. Han skal til bestyrelsesmøde på Fredens Stemme i morgen, og bagefter kører han og Viggo S. afsted for at hente os - de vil overnatte på vejen, muligvis i Tak, så de kan komme fredag formiddag efter os.

Kh Neel

Så kan der endelig komme en hilsen igen

Uden "net" ingen blog, mail eller facebook .

Så lige nu ved jeg ikke hvor jeg skal begynde eller ende.

Men først af alt, så har vi det alle godt, er raske og friske, og tro det eller ej, men vi er glade for at være her i flygtningelejren, vi oplever så megen glæde og taknemmelighed, så jeg tror faktisk at det bliver svært at tage herfra.

Vi har været på en lille udflugt her i lejren.

I bjerget som omslutter lejren, findes en dyb grotte. Nogle af Stines studerende tog os med til den en lørdag. turen gik gennem floden til fods ( det var vi ikke forberedt på ), men det gik , og så skulle vi op af stejle stier. Som den ældste, blev jeg nærmest båret af de unge, de var så omsorgsfulde - fantastisk. Vi havde en hyggelig tur, og det viste sig også der var en drypstenshule de tog os op til. der blev taget mange billeder på telefoner m.m.

Her i lejren har de også et "Prayer Mountain", hvor der døgnet rundt altid er nogen der er og beder om at blive beskyttet og hjulpet i lejren, der var vi oppe i lørdags med den ene af de Karenske sygeplejere og hendes børn.

Vi er nu så kendt i lejren, at vi bliver inviteret ud og spise hos forskellige familier.

I dag var vi hos William, i morgen hos en af sygeplejerene, Mimmie, og forleden hos en af lærerne på bibelskolen.

Det jeg aldrig i mit liv ville have troet jeg kunne vænne mig til var/ er at sove med rotter på loftet, men også det kan man vænne sig til, dog må jeg indrømme at jeg glæder mig til en rolig nat uden fight på loftet. Vi har ind imellem en kat på besøg, som sover i vores bogreol, og så er der knap så meget støj på loftet.

Nu har vi næsten været her i 5 uger, det er ikke til at fortstå. Mange spørger om vi ikke kommer igen, det er ikke lysten der mangler.

Jeg har forresten fået en lille ven, Lah Htoo = den gyldne måne. Han er 8 år. Han faldt og slog sit hovede og fik et vældigt blåt øje og selve øjet blev også påvirket. Ham har jeg dryppet øje på, og det begynder at se fint ud. Han har også fået nyt tøj. En frisk knægt fuld af spilopper.

Peter er på vej herud, det er en dejlig tanke.

Ha' det godt derhjemme.

Kh Neel

Travl dag i klinikken

Børn der skulle have nyt tøj

I gang med at prøve tøj

Så fine blev de

Så er onsdag næsten gået, det er mørkt, næsten fulmåne og meget varmt.

I dag var Frederikke med sin mor på arbejde - det var vist en meget sjov oplevelse.

I klinikken kom der folk der skulle have forskellig medicin, nogle kom med tunger fyldt af sår og sprækker - vitaminmangel er mit første gæt, så de fik en del forskellige vitaminer. Andre havde ondt i ryggen, andre hoste og infektioner.

Der kom også en mor med 6 børn og en niece som gerne ville have tøj. Det er altså så dejligt at kunne give disse børn noget fint tøj - de var så stolte og taknemmelige. Tøjet skulle gemmes til søndag til de skulle i søndagsskole.

Vores mad i dag har været lidt speciel, så vi gik en tur i lejren og købte en vandmelon og lidt sodavand. Efterhånden som man finder ud af at komme rundt her, finder man ud af at der er en del små butkker gemt rundt i hytterne. Man kan faktisk få langtidsholbar mælk og is her.

Vi kommer i snak med mange, nu er vi "kendte" i lejren og dermed ikke så farlige.

Jeg tror fortsat vi har en del oplevelser til gode - vi får se.

Ha det godt derhjemme i kulden.

Kh Neel

Tirsdag

Stine underviser

Også noget for medicinsk interesseredeLidt af udvalget

Biblioteket for de studerende

I dag er der ikke så meget at skrive om, men en lille hilsen alligevel.

Sidste nat gav ikke meget søvn, da vores "husdyr" havde travlt ovenpå, og der var sang af cikader, gekkoer og andre lydgivende væsener.

I klinikken i dag, havde jeg et par studerende som tolke, og ind imellem patienterne fortalte de mig om deres liv. De er på deres 3. år på studier af 4 mulige. det er nogle utrolige historier man hører. De kendte FBR og deres arbejde inde i Burma, den enes bror har været på tur med et team.

Maden i dag har været lidt underlig, men sulten er da stillet, lige nu har jeg det sådan at det skal vare lidt inden jeg skal have ris igen, når vi vender hjemad.

Har været lidt rundt i lejren, og bl.a. også været på de studerendes bibliotek. Det er støvet og rodet, håber de selv kan finde ud af det.

Besøgte også de "handicappede" i dag, men der var ingen til at tolke, desværre.

Kh. Neel

En meget varm dag der endte med regn og torden

Snylteplanten orchidé på en træstamme

Nyt tøj til K'nyais Htoo, 6 år

Nyt tøj til Gilmo Htoo, 11 år

Ny flygtningefamilie, som kun har det tøj de har på kroppen, den mindste fik også et par bukser.

Så er vi tilbage i Mae La, og i gang med de opgaver vi hver især har.

Mens vi var væk var der nogle der har sovet i "vores hus", så det så lidt anderledes ud da vi kom tilbage, men det er da godt at det bliver brugt.

Det har været ustyrligt varmt i dag, og ved 17 -tiden brød det ud i et gevaldigt regn- og tordenvejr. Det rensede lige luften . Vi troede ikke vore egne øjne, sådan som det regnede, vi kunne slet ikke tale til eller høre hvad hinanden sagde, mens det stod på - helt vildt.

I klinikken kom der både nogen der trængte til behandling og der kom en ny flygtningefamilie med 3 drenge på 11 -6 og 2 år, som fik lidt nyt tøj. Den store dreng sagde, at nu glædede han sig til at skulle i kirke på søndag, når han havde fint tøj på. Ja. mere skal der ikke til for at glæde en taknemmelig dreng.

Nu er dr. Simons børn til aftensang - det er noget man helt kan komme til at savne, når man ikke er her.

Som det sikkert kan læses ud af det her, så har vi det godt og føler det meningsfuldt at være her.

Kh Neel

En dejlig varm søndag

En gekko over vores vindue

frugt, grønt, fersk kød og fluer

Hvad skal man dog vælge?

Vandpause, med Tuk Tuk i baggrunden

Så blev det søndag og vi nyder det stadig.

Vi ville gerne ind til Mae Sot, 5-10 km fra stedet vi er, men her er ingen taxi.

Vi kunne kører med en af de ansatte ind til byen, han skulle alligevel på marked. vi sad 4 på forsædet!!!!. Han satte os af i centrum, og vi gik derefter rundt i byen nogle timer. der er markeder og butikker alle vegne.

Vi fandt lidt sko og nederdele, Karen-nederdelene er frygtelig varme, så nu har vi lidt at skifte med.

Vi fik også handlet lidt andre fornødenheder til de næste 14 dage.

Vi sluttede turen af med at spise burger og pizza på en restaurant med vestligt menukort- det var godt.

Hjemturen foregik på en Tuk Tuk, en lille motorcykel med lad og sæder - det var luftigt og godt midt i varmen.

Nu er det pool-tid.

Som I kan fornemme hygger vi os rigtig, men glæder os også til at vende tilbage til Mae La igen og være sammen med de kære karenere igen.

Rigtig god søndag

Kh Neel

"Rotter på loftet"

Smuk blomst

Tamla (udtales Damla) den karenske sygeplejer som hjælper mig i klinikken

Glemte helt at fortælle at vi torsdag aften blev klar over at vi havde endnu et husdyr omkring os.

Jeg så en rotte, og den var helt vild med at løbe rundt på vores loft. Heldigvis kom der en kat og blandede sig i dens "leg", så vi håber den vil forlade vores område.

Ellers nyder vi vores dage i Mae Sot, og gør os klar til endnu en periode i Mae La.

En af de burmesiske sygeplejere sagde til mig da vi tog afsted, om vi var sikre på at komme igen, og det har jeg lovet hende at vi gør. De er ikke så vant til at der kommer volontører så længe ad gangen.

Kan I allesammen have en god søndag.

kh Neel

Billeder fra dagen

Frederikke nyder det

Børnene som fik tøj i dag

Weekend

Morgenmaden i lejren bestod af ris m. lidt æg i og kaffe.
Jeg havde klinik og der kom nogle af de studerende og trængte til lidt omsorg- og det fik de så i form af lidt gode råd, lidt for hosten og God bless you.
Der kom også en familie som netop var ankommet til lejren, og havde kun hvad de havde på sig. Der var to børn på 2 og 6 år som fik lidt nyt tøj, De var så taknemmelige og vinkede og gav håndkys da de gik, det har jeg ikke set andre gøre.
Kl. 13 kørte vi mod Mae Sot med en af lærerne i lejren, Do Do, og han kørte os helt til det sted hvor vi skal være de næste dage, og han henter os på mandag morgen, så det er jo fantastisk. Det første Stine og jeg gjorde var at få et brusebad, pragtfuldt
Her er bare så dejligt. stor park, meget velholdt med blomster og mange for os ukendte træer.
Frederikke har boltret sig i swimmingpoolen i en times tid, det var skønt at se hende nyde det så meget.
Vi har netop spist en skøn middag, selvvalgt, og meget velsmagende. Restauranten ligger ved en sø, med guldfisk i.
Det lyder lidt dyrt, men det er det ikke, 3 nætter m. morgenmad for 3 personer - 500 kr.
Nu har vi lidt "fredagsslik", ser Tv og skriver lidt på bloggen.
Kan I have en god weekend derhjemme.
Kh Neel

en af lejrens beboere

Vi kalder den "flodhesten", den er bare så stor og æder hele tiden - det er altså en sort gris.

Ny dag - nye muligheder

Broen over "floden" i lejren, som os der er fremmede ikke må passere. Lejrens beboere må gerne.

Torsdag.
Startede fugtig overskyet, men nu er det solskin. jeg har vasket lidt.
Morgenmaden i dag var risnudler med æg og dybtstegte bananer - det er næsten det mest spændende måltid at komme over til, det er uforudsigeligt, men på mine malariapiller står der at de helst skal indtages med et fedt måltid, så det bliver de.


I morges var det mig der mødte miss Shelob på toilettet, en edderkop der bare er så stor, så man tror det er løgn, men jeg tror ikke at den skader nogen.

Vi har været lidt rundt i lejren igen idag, og det er trist at se at så mange mennesker skal leve så usselt, men midt i det hele synger de af hjertens lyst og det tager nok noget af den smerte de mere eller mindre går med allesammen.

Vi har det godt, men må også indrømme at vi glæder os til 3 nætter i rigtige senge, brusebad og
lidt selv-tid.

Kh Neel

En begivenhedsrig dag

Et besøg i huset med handicappede i dag var en rørende oplevelse.
Jeg skulle aflevere lidt medicin til en af dem der havde besøgt klinikken. Selvom han erblind, kan man godt have øjenbetændlese, så jeg havde fået fat i noget medicin til det samt noget salve til hans slemme sår på ben og fødder.
En lille familie, hvis far også er blind og mangler den en hånd, havde 2 drenge på 2 og 8 år. Familien er så fattige, at de kun har det tøj de har på kroppen. Så børnene fik noget af det tøj jeg havde med fra Freoli børnetøj. de blev så glade.
( det kniber desværre med at lægge billeder ind i dag)
Det er ikke svært at sprede lidt glæde her og det er en skøn opgave.
Om lidt skal klinikken åbne, så gad vide hvad der dukker op der.
Kh Neel

Nyt fra Mae La

Fru Larsen har pluselig fundet interesse for at at spille på min Ipod, det er da interessant.


Ellers har dagen budt på lidt af hvert.
I kliniken kom en lille dreng, som havde trådt et søm op i foden i går. Han var hævet og øm, var ikke vaccineret for stivkrampe, så han måtte en tur over på hospitalet og have en vaccination.
Til aften var der en anden dreng der var temmelig dårlig, så han kom i antibiotisk behandling for urinvejsinfektion m.m.
Dette er dr. Simons hus.




Mens jeg havde klinik, var Stine og Frederikke lige en tur i Mae Sot, da en af underviserne, Barbara, har fødselsdag i morgen. De har købt en stor kage, som står i køleskab, som vi så vil overraske med i morgen til frokost.

Nu sidder vi på terassen igen og har lidt aftenhygge.
Neel

Kokospalme lige foran vores terasse

Mandag 18. jan.
Så er en ny uge i gang. Er det ikke en fin udsigt vi står op til?
Ved morgenmaden fik vi at vide at nogen havde set en lille slange i går - "nice" oplysning.
De 2 sygeplejere som hjælper mig, svigtede mig i dag, så sender de en af de studerende fra bibelskolen til at tolke, det er en lille hjælp, men ikke nok. Vi fik ellers i lørdags købt en del medicin beregnet til små børn, da meget af den thailandske medicin ikke kan deles og det er store tabletter. Så vi brugte lidt flere af de donerede penge til det.
Der kom heller ikke så mange patieneter i dag,heldigvis, og dem der kom var i vitaminmangel, så de fik lidt vitaminer.
Ellers er dagen gået med fejning, støve af, der er støv alle vegne hele tiden, og tøjvask.
Lidt medicinsk læsning osv. via google.
Jeg tror jeg må læse noget tropemedicin , når jeg kommer hjem.
I dag har vi nydt godt af alle de grønsager dr. Simon købte i går ved landevejen.
Viggo ringede i dag og hørte til os - det er dejligt at mærke omsorg.
Vi planlægger en afstikker til weekenden til Mae Sot - vi trænger til et rigtigt brusebad og lidt "vestlig mad", så vi er ved at undersøge om der er en kørelejlighed.
Nu har børnene aftensang, det ender med at vi kan synge med.
Kh Neel

Kirken som er ved at blive bygget. Øverst i korset var et bederum

En smuk udsigt over mod Burma

En søndag i junglen

Dagen blev helt anderledes end vi troede .
Dr. Simon tog os med til en karensk landsby 80 km væk fra lejren. Det tog 1½ time at køre gennem bjerge og dale, meget smukt, for at nå dertil.
Vi deltog i en kort gudstjeneste med 60 børn og ca, 20 voksne. De var ustyrligt fattige og snavsede, børnene havde lus, som de sad og "pillede af" på hinanden under gudstjenesten.
Folkene i de små byer rundt om stedet var / er animister, men nogle fra Mae La tog derud og tog opgaven op med at undervise børnene, og det har udviklet sig til at der er ved at blive bygget en kirke på en plads der var åndedyrkelse på og gravplads, og ingen ville bo der.
Stedet blev givet til underviserne. 14. feb. skal der være indvielse af kirken.
Det er utroligt smukt at køre her i Thailand. Vi var tæt på grænsen til Burma, blev fortalt at der var soldater på den anden side af Salween-floden.
Efterhånden som vi lærer dr. Simon mere at kende, er han meget fortællende og nysgerrig for at høre om os.
I aften er vi trætte, så mere følger senere.
Kh Neel

lørdag - fridag

Hej.
Her er et billede af vores ydmyge sovepladser, man kan lige se Frederikke under sit net. Det røde tæppe trækker vi for om natten. Der er ustyrlig mange lyde om natten, gnaven, gekko -lyde , fårekyllinger. På billedet kan i se en vifte, den er uundværlig..
Man mærker tydeligt at det er lørdag, børnene leger mere, de unge sidder rundt omkring og snakker, eller læser op på deres lektier.
Stine og Frederikke er i Mae Sot, jeg fik lidt "maveproblemer" i nat og er blevet i "lejren". Det er ikke alvorligt, tror jeg.
Lige nu spilles der noget moderne musik, vi ikke hører meget af i hverdagene.
På den anden side af floden kan man høre kalden til muslimsk bøn. Der er mange religioner der udøves på dette sted, budisme, hinduisme, islam og selvfølgelig kristendom og sikkert flere.
Det støver rigtig meget her, og alle går og hoster og spytter på jorden, det er ret ulækkert, men en vane det vist er svært at gøre noget ved.
Her er et engelsk/ skots ægtepar, som bor i New Zeland?, som begge underviser de studerende,
Tim og Barbara. De er gode til at fortælle om livet her. De skal være her en uge mere. Vi spiser sammen hver dag.

Nu vil jeg læse lidt, og tale med dem der kommer forbi.

Kærlig hilsen Neel