Ophold på Fredens Stemme

Nu er vi igang med at hjælpe med praktiske og administrative opgaver på Fredens Stemme.


Stine har knoglet med en årsrapport, der er blevet oversat til dansk, og sendt til trykning i dag.


Lejligheden der er lavet, har vi fået til opgave at gøre hyggelig og indkøbe de nødvendige ting til,
så det er vi også i gang med.
Det fungerer godt med denne mulighed, så jeg håber der er flere der vil bruge den på ture herudtil.

Der er også blevet lavet lidt nyheder i lobbyen på Fredens Stemme, så nu bydes man velkommen mulighed for at sidde i en hyggelig sofa og se lidt af de programmer der produceres her på stedet.

Run for Relief

Så er det lørdag, dagen startede kl. 04:45, da vi skulle mødes med vennerne fra FBR kl. 06:30, og vi skulle hente Stine og Frederikke på VOP inden da.

Stedet hvor "Run for Relief" skulle afvikles, lå et godt stykke udenfor Chiang Mai.

Vi skulle hjælpe med lidt praktiske ting. Det var at servere vand, frugt og kage for alle løbets deltagere, der var ca. 5oo.

Løbet er arrangeret for at gøre opmærksom på IDP's (internally displaced people) i Burma og situationen i Burma omkring de etniske grupper. Løbet var helt igennem sponsoreret af forskellige firmaer, så de 30 kr. man gav for at deltage, var en gave til arbejdet. der kom 15.000 kr. ind- flot.

Der var rigtig mange amerikanere og nogle karenere, men vi mødte også danske Jens, som i øjeblikket er en Free Burma Ranger og er med på team i Junglen. Jens havde læst om FBR på nettet, var rejst herud og har nu været med i arbejdet i ½ år, og returbilletten er endnu ikke bestilt, godt gjort.

I dag er det bare varmt, så det er godt der findes steder med aircondition, jeg sidder lige nu og skriver på en Black Canyon cafe og nyder en kop iskaffe - lyder det ikke godt????

I morgen har vi planer om at være turister, og bl.a. se Dronning Sirikits Botaniske Have.

Hos fam. Eubank

Tøjet vi havde med, og den kvinde som fil lidt til sit ventede barn.

Besøg hos Eubanks

Wionna - husets kæledyr

I går var vi i Mae Jo og besøge fam. Eubank. Vi blev mødt af Dave, som straks inviterede til en ridetur på deres ponyer. Peter og Stine var friske, og tog nogle ture rundt.
Bagefter var vi sammen med familien i deres skønne hus, hvor dagligstuen var på terassen,og det var en perfekt eftermiddag og aften
Det var så smukt at sidde der og se ud over plantage og bjerge. Fam. bor ved siden af en stor mangoplantage.
Som det ses, har familien fået et kæledyr,en abe ved navn Wionna, 3 mdr. gammel, den var bare så sød og vandrede rundt overalt, kravlede op ad os, og undersøgte alt.

Vi fik afleveret en masse tøj, både strikket og syet, og en karensk kvinde der ventede barn, som boede på stedet, fik tøj til sin baby.
Vi kunne også overrække en kontant gave til arbejdet.
Skal hilse fra fam. Eubank, de er dybt taknemmelige for den støtte der også kommer fra Danmark, både til Good Life Club og FBR.

Vi er taknemmelige for at vi kan låne Viggos bil, det er noget nemmere at komme rundt på den måde.
I dag har Peter haft morgenandagt på VOP - det er nogle dejlige mennesker der arbejder her - skal hilse fra dem også.

Undskyld den lange pause

Det er torsdag.

Jeg er ikke på "nettet" hver dag i øjeblikket, men nu kommer der lidt.

Lige om lidt skal vi ud til Karen og Dave Eubank, det glæder jeg mig til, for jeg har ikke set deres nye sted.

Peter og Stine har lavet noget oversættelsesarbejde på en årsrapport i et par dage.

Vi vil i morgen besøge en stor botanisk have og komme ud til nogle af de andre steder, som Stine og Frederikke skal se.

Vi har det på alle måder godt, dog bliver Frederikke i øjeblikket stukket helt vildt af myg, men vi er ikke i malariaområde , heldigvis. Vi må få fat i et moskitonet.

Ha' det så godt.

KH Neel

Nye opgaver venter

Så begynder en ny uge.
De kære mennesker i Mae La, er "krøbet ind under huden på os", vi tænker meget på dem, deres svære situation, og håber der bliver en anden anledning til at være sammen med dem igen.
Her i Chiang Mai venter nye opgaver, dels på "Fredens Stemme" og dels sammen med vores venner fra FBR og Good Life Club.
På lørdag er der et løb, run for Relief" til fordel for IDP's i Burma, som vi skal være med til at forberede og deltage i.
Tak for alt det strikkede tøj Peter havde med herud, det bliver afleveret i dag eller i morgen til GLC sammen med noget af det tøj jeg havde med og de fodbolde Stine havde med.
Det er svært at forestille sig den strenge vinter derhjemme, når man opholder sig i 30 gr. eller mere, men jeg håber I holder det ud, og at foråret vil være på vej når vi vender hjem.
Kh Neel

Oplevelserne i lejren er ikke slut endnu

De studerende synger

Det Karenske flag

I dag er det Karen National Day - 129 år har staten været til.

Ved morgensamlingen var det dr. Simon der var på - det er ellers sjældent.

Han talte og der blev sunget.

Pludselig henvender han sig til os og siger tak for vores tid i lejren og 3 piger kom op til os på platformen, (hvor man altid sidder når man er dramuh= lærer) og klæder os i de fineste karen- bluser - snøft,snøft - det var så rørende. Både Stine og jeg måtte på talerstolen og sige vores tak og give en hilsen, som er dybtfølt.

Lidt senere da vi er på "vores" terasse, går der nogle "hvide" forbi, og jeg opfanger at det var danskere. 8-9 stk. som dels kommer fra "Operation Dagsværk" og fra Folkekirkens Nødhjælp.

De er ude og lave research på situationen omkring de forfulgte inde i Burma og på flygtningene i lejrene langs grænsen. Vi fik en god snak med dem, og de nåede også at blive præsenteret for de studerende, som sang for dem.

Frokosten i dag var et glas saft og lidt småkager.

I eftermiddag skal jeg "pakke klinikken" sammen, Mimmie og Tamla kommer og hjælper mig, da de skal overtage den medicin der er tilbage.

Kh Neel

Nu er det ved at være afskedens time

Sangerne i handicaphuset

Mimmie og Tamla, de to karenske sygeplejere

Vi mærker tydeligt at det nu er ved at gå op fore vore kære nye venner at vi snart forlader dem.

De kommer forbi vores hus, skal lige snakke lidt, og vil alle gerne have at vi siger at vi kommer igen.

I morges var vi inviteret til morgenmad hos "the jungleman", en af skolens lærere. Han er ikke flygtning, men har valgt at være her og være noget for en masse drenge som bor i hans hus. Hele hans familie bor i USA. Han er fantastisk og så laver han bare så god mad.

Den ene af de sygeplejere som hjælper mig i klinikken, har syet mine karen-nederdele, så de er nemme at have på - jeg kunne ikke rigtig finde ud af at få dem til blive siddende, så hun har lavet dem om til mig - men de ligner stadig det originale.

Den anden sygeplejer inviterede os til middag til aften i sit hus. der var lavet pomme frites, friteret kylling, skøn salat, hun syntes vi trængte til lidt western food. Når man spiser i et karen-hjem, er det kun gæsterne der spiser og værterne ser på, det er lidt underligt, men sådan er det.

I morgen skal der ryddes op og pakkes - vi skal deltage i det sidste stabsmøde og derefter fællesspisning. Det er Karén National Dag i morgen, så det skal fejres på en eller anden måde.

Forleden besøgte jeg huset med ofrene for landminer. De er så glade for besøg. Da vi ankom for 5 uger siden, havde Viggo S. en kontant gave med specielt til disse mennesker. Lederen af huset fortalte mig om gaven og sagde at den bliver brugt til at der serveres et ekstra måltid mad hver dag, og han bad mig hilse og sige mange tak- det betyder så meget at der også i dette hus modtages gaver til at gøre hverdagen lidt bedre. Beboerne sang for mig og bad mig sige lidt til dem, og så sang de en sang mere. Det er simpelthen så rørende og jeg vil sige jeg får lige så meget ud af det, som jeg tror de gør.

Nu er Peter ankommet til Chiang Mai - jeg har talt med ham. Han skal til bestyrelsesmøde på Fredens Stemme i morgen, og bagefter kører han og Viggo S. afsted for at hente os - de vil overnatte på vejen, muligvis i Tak, så de kan komme fredag formiddag efter os.

Kh Neel

Så kan der endelig komme en hilsen igen

Uden "net" ingen blog, mail eller facebook .

Så lige nu ved jeg ikke hvor jeg skal begynde eller ende.

Men først af alt, så har vi det alle godt, er raske og friske, og tro det eller ej, men vi er glade for at være her i flygtningelejren, vi oplever så megen glæde og taknemmelighed, så jeg tror faktisk at det bliver svært at tage herfra.

Vi har været på en lille udflugt her i lejren.

I bjerget som omslutter lejren, findes en dyb grotte. Nogle af Stines studerende tog os med til den en lørdag. turen gik gennem floden til fods ( det var vi ikke forberedt på ), men det gik , og så skulle vi op af stejle stier. Som den ældste, blev jeg nærmest båret af de unge, de var så omsorgsfulde - fantastisk. Vi havde en hyggelig tur, og det viste sig også der var en drypstenshule de tog os op til. der blev taget mange billeder på telefoner m.m.

Her i lejren har de også et "Prayer Mountain", hvor der døgnet rundt altid er nogen der er og beder om at blive beskyttet og hjulpet i lejren, der var vi oppe i lørdags med den ene af de Karenske sygeplejere og hendes børn.

Vi er nu så kendt i lejren, at vi bliver inviteret ud og spise hos forskellige familier.

I dag var vi hos William, i morgen hos en af sygeplejerene, Mimmie, og forleden hos en af lærerne på bibelskolen.

Det jeg aldrig i mit liv ville have troet jeg kunne vænne mig til var/ er at sove med rotter på loftet, men også det kan man vænne sig til, dog må jeg indrømme at jeg glæder mig til en rolig nat uden fight på loftet. Vi har ind imellem en kat på besøg, som sover i vores bogreol, og så er der knap så meget støj på loftet.

Nu har vi næsten været her i 5 uger, det er ikke til at fortstå. Mange spørger om vi ikke kommer igen, det er ikke lysten der mangler.

Jeg har forresten fået en lille ven, Lah Htoo = den gyldne måne. Han er 8 år. Han faldt og slog sit hovede og fik et vældigt blåt øje og selve øjet blev også påvirket. Ham har jeg dryppet øje på, og det begynder at se fint ud. Han har også fået nyt tøj. En frisk knægt fuld af spilopper.

Peter er på vej herud, det er en dejlig tanke.

Ha' det godt derhjemme.

Kh Neel