mandag den 25. januar 2010

En meget varm dag der endte med regn og torden

Snylteplanten orchidé på en træstamme
Nyt tøj til K'nyais Htoo, 6 år

Nyt tøj til Gilmo Htoo, 11 år


Ny flygtningefamilie, som kun har det tøj de har på kroppen, den mindste fik også et par bukser.



Så er vi tilbage i Mae La, og i gang med de opgaver vi hver især har.

Mens vi var væk var der nogle der har sovet i "vores hus", så det så lidt anderledes ud da vi kom tilbage, men det er da godt at det bliver brugt.

Det har været ustyrligt varmt i dag, og ved 17 -tiden brød det ud i et gevaldigt regn- og tordenvejr. Det rensede lige luften . Vi troede ikke vore egne øjne, sådan som det regnede, vi kunne slet ikke tale til eller høre hvad hinanden sagde, mens det stod på - helt vildt.

I klinikken kom der både nogen der trængte til behandling og der kom en ny flygtningefamilie med 3 drenge på 11 -6 og 2 år, som fik lidt nyt tøj. Den store dreng sagde, at nu glædede han sig til at skulle i kirke på søndag, når han havde fint tøj på. Ja. mere skal der ikke til for at glæde en taknemmelig dreng.

Nu er dr. Simons børn til aftensang - det er noget man helt kan komme til at savne, når man ikke er her.
Som det sikkert kan læses ud af det her, så har vi det godt og føler det meningsfuldt at være her.

Kh Neel












1 kommentar:

  1. Hej Neel
    Det er dejligt at følge med på din blog. Man får en fantastisk fornemmelse af at være til stede midt i jeres hverdag. Tak for det - og Gods Speed!

    SvarSlet