fredag den 15. januar 2010

lørdag - fridag

Hej.
Her er et billede af vores ydmyge sovepladser, man kan lige se Frederikke under sit net. Det røde tæppe trækker vi for om natten. Der er ustyrlig mange lyde om natten, gnaven, gekko -lyde , fårekyllinger. På billedet kan i se en vifte, den er uundværlig..
Man mærker tydeligt at det er lørdag, børnene leger mere, de unge sidder rundt omkring og snakker, eller læser op på deres lektier.
Stine og Frederikke er i Mae Sot, jeg fik lidt "maveproblemer" i nat og er blevet i "lejren". Det er ikke alvorligt, tror jeg.
Lige nu spilles der noget moderne musik, vi ikke hører meget af i hverdagene.
På den anden side af floden kan man høre kalden til muslimsk bøn. Der er mange religioner der udøves på dette sted, budisme, hinduisme, islam og selvfølgelig kristendom og sikkert flere.
Det støver rigtig meget her, og alle går og hoster og spytter på jorden, det er ret ulækkert, men en vane det vist er svært at gøre noget ved.
Her er et engelsk/ skots ægtepar, som bor i New Zeland?, som begge underviser de studerende,
Tim og Barbara. De er gode til at fortælle om livet her. De skal være her en uge mere. Vi spiser sammen hver dag.

Nu vil jeg læse lidt, og tale med dem der kommer forbi.

Kærlig hilsen Neel

Ingen kommentarer:

Send en kommentar