onsdag den 27. januar 2010

Travl dag i klinikken

Børn der skulle have nyt tøj
I gang med at prøve tøj

Så fine blev de


Så er onsdag næsten gået, det er mørkt, næsten fulmåne og meget varmt.
I dag var Frederikke med sin mor på arbejde - det var vist en meget sjov oplevelse.

I klinikken kom der folk der skulle have forskellig medicin, nogle kom med tunger fyldt af sår og sprækker - vitaminmangel er mit første gæt, så de fik en del forskellige vitaminer. Andre havde ondt i ryggen, andre hoste og infektioner.

Der kom også en mor med 6 børn og en niece som gerne ville have tøj. Det er altså så dejligt at kunne give disse børn noget fint tøj - de var så stolte og taknemmelige. Tøjet skulle gemmes til søndag til de skulle i søndagsskole.

Vores mad i dag har været lidt speciel, så vi gik en tur i lejren og købte en vandmelon og lidt sodavand. Efterhånden som man finder ud af at komme rundt her, finder man ud af at der er en del små butkker gemt rundt i hytterne. Man kan faktisk få langtidsholbar mælk og is her.
Vi kommer i snak med mange, nu er vi "kendte" i lejren og dermed ikke så farlige.
Jeg tror fortsat vi har en del oplevelser til gode - vi får se.

Ha det godt derhjemme i kulden.

Kh Neel






1 kommentar:

  1. Hold fast nogen skønne unger:) Jeg vil da rigtig gerne donere noget tøj til lejren - hvordan gør jeg det? Vi rydder jævnligt op i pigernes tøj ( må det være brugt tøj/sko ? )Og hvad med legetøj/puslespil mm.Det afleverer vi til genbrugsbutikker, men det kunne da lige så godt bruges hos jer. Hvor får du tøjet fra ?
    Godt at I fik nydt jers luxus weekend :)Knus Lisbeth

    SvarSlet