torsdag den 14. januar 2010

En solrig formiddag

Hej igen.
Sidder og forbereder mig på min "konsultation". Mange nye ting dukker op, som jeg må undersøge. Hvad skulle man gøre uden Google og netdoktor?
Langt de fleste i lejren har mangelsygdomme, som giver diverse symptomer. Bare man dog kunne sørge for at alle fik f. eks. vitaminer hver dag, når kosten er så ensidig.
Der er netop fløjet 2 helikoptere over lejren, vi ved dog ikke hvad deres opgave var.
Vi møder mange dejlige mennesker, og kan de lidt engelsk vil de meget gerne fortælle deres historie. Nogle familier er splittet i forskellige lejre. De fleste unge studerende har håbet i behold og drømme for fremtiden.
Her synges en masse, det virker som om der er stor trøst i det - der øves meget, så det ender med at være flerstemmigt. Stine lærer også sine klasser engelske lovsange (Hilsong).
Ha' en dejlig dag.
KH Neel

Ingen kommentarer:

Send en kommentar