lørdag den 20. februar 2010

Run for Relief




Så er det lørdag, dagen startede kl. 04:45, da vi skulle mødes med vennerne fra FBR kl. 06:30, og vi skulle hente Stine og Frederikke på VOP inden da.

Stedet hvor "Run for Relief" skulle afvikles, lå et godt stykke udenfor Chiang Mai.

Vi skulle hjælpe med lidt praktiske ting. Det var at servere vand, frugt og kage for alle løbets deltagere, der var ca. 5oo.

Løbet er arrangeret for at gøre opmærksom på IDP's (internally displaced people) i Burma og situationen i Burma omkring de etniske grupper. Løbet var helt igennem sponsoreret af forskellige firmaer, så de 30 kr. man gav for at deltage, var en gave til arbejdet. der kom 15.000 kr. ind- flot.

Der var rigtig mange amerikanere og nogle karenere, men vi mødte også danske Jens, som i øjeblikket er en Free Burma Ranger og er med på team i Junglen. Jens havde læst om FBR på nettet, var rejst herud og har nu været med i arbejdet i ½ år, og returbilletten er endnu ikke bestilt, godt gjort.

I dag er det bare varmt, så det er godt der findes steder med aircondition, jeg sidder lige nu og skriver på en Black Canyon cafe og nyder en kop iskaffe - lyder det ikke godt????

I morgen har vi planer om at være turister, og bl.a. se Dronning Sirikits Botaniske Have.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar