Det Karenske flag
I dag er det Karen National Day - 129 år har staten været til.
Ved morgensamlingen var det dr. Simon der var på - det er ellers sjældent.
Han talte og der blev sunget.
Pludselig henvender han sig til os og siger tak for vores tid i lejren og 3 piger kom op til os på platformen, (hvor man altid sidder når man er dramuh= lærer) og klæder os i de fineste karen- bluser - snøft,snøft - det var så rørende. Både Stine og jeg måtte på talerstolen og sige vores tak og give en hilsen, som er dybtfølt.
Lidt senere da vi er på "vores" terasse, går der nogle "hvide" forbi, og jeg opfanger at det var danskere. 8-9 stk. som dels kommer fra "Operation Dagsværk" og fra Folkekirkens Nødhjælp.
De er ude og lave research på situationen omkring de forfulgte inde i Burma og på flygtningene i lejrene langs grænsen. Vi fik en god snak med dem, og de nåede også at blive præsenteret for de studerende, som sang for dem.
Frokosten i dag var et glas saft og lidt småkager.
I eftermiddag skal jeg "pakke klinikken" sammen, Mimmie og Tamla kommer og hjælper mig, da de skal overtage den medicin der er tilbage.
Kh Neel
Kjære Neel, herlig å lese siste nytt, det er virkelig stor innlevelse i dine rapporter! Jeg kjenner også igjen klasserommene...
SvarSletJeg forstår godt at de må være hardt å forlate landsbyen som dere nå har investert av dere selv i.
Hils Peter når han ankommer og nyt Cheng Mai!
Har du hørt at JV Burma faktisk er Oscar-nominert? Det er fantastisk og jeg håper det gir filmens innhold mer oppmerksomhet. Gleder meg til å sees utpå våren i Kbh :-)
KhK